For tredje år i træk lancerer Erhvervsforum Roskilde deres populære virksomhedsguide for 2023. Ambitionen er høj. Den nye bæredygtige virksomhedsguide 2023 er stedet hvor man finder de fleste af Roskildes butikker og virksomheder. Guiden blev i år lanceret i forbindelse med den årlige nytårskur, der blev afholdt d. 18. januar i samarbejde mellem Erhvervsforum Roskilde og Roskilde Kommunes erhvervsafdeling på Roskilde Rådhus.
I 2020 udgav Erhvervsforum Roskilde for første gang deres Virksomhedsguide – et opslagsværk over Roskildes mange virksomheder inden for alle brancher i det lokale erhvervsliv. Siden da er virksomhedsguiden blevet fast inventar hos byens virksomheder, der bruger værket til at finde samarbejdspartnere i lokalområdet, ligesom den bruges hyppigt af byens borgere til at finde en virksomhed, som kan levere lige præcis den service, de har brug for.
Virksomhedsguide 2023 byder på masser af nyheder
I 2023 udvider virksomhedsguiden endnu engang, og du kan i dette års version finde virksomhedspræsentationer af hundredvis af Roskildes virksomheder opdelt efter kategori. Du kan desuden læse 15 dybdegående portrætter af udvalgte virksomheder og deres ekspertise indenfor en række brancher i det lokale erhvervsliv. Som noget nyt indeholder guiden også 5 erhvervspolitiske artikler, der går i dybden med Erhvervsforums arbejde med emnerne bæredygtighed, lokal erhvervsservice og netværk, iværksætteri, erhvervsfaglige uddannelser samt erhvervspuljer.
Virksomhedsguide 2023 er tryk bæredygtigt
I år har Erhvervsforum valgt at trykke guiden på bæredygtig vis. Guiden er trykt af KLS PurePrint A/S og er Cradle to Cradle certificeret, som er en af verdens strengeste miljøcertificeringer. Certificeringen sikrer, at trykte produkter produceres på en så miljøvenlig måde som muligt. Virksomhedsguiden er desuden Svanemærket og produceret CO2 neutralt udelukkende ved brug af vindenergi. Med det nye bæredygtige initiativ ønsker Erhvervsforum at sikre, at foreningens materiale hverken forurener eller bruger unødigt af jordens begrænsede ressourcer.
Virksomhedsguiden findes i trykt version, der distribueres ud i omtrent 3000 eksemplarer i Roskilde Kommune, ligesom den udgives i online format på Erhvervsforum Roskildes hjemmeside. Den online version opdateres også i løbet af året, når nye virksomheder ønsker at blive en del af guiden. Den online version af Virksomhedsguiden 2022 blev vist omtrent 11 millioner gange i løbet af det forgangne år, og er altså et populært redskab i det lokale erhvervsliv.
Virksomhedsguiden kan findes i online version på Erhvervsforums hjemmeside på https://issuu.com/erhvervsforumroskilde/docs/virksomhedsguiden_2021
Fakta om virksomhedsguiden 2023
- Skaber synlighed omkring mangfoldigheden i vores erhvervsliv og foreninger
- Viser at vi i Roskilde står stærkt sammen
- Med 3000 trykte eksemplarer skaber det værdi for deltagerne
- Målet i 2023 er +10 millioner visninger online og +100.000 klik samme niveau som 2022
- Roskildes største og mest synlige samlingssted for erhvervsliv og foreninger
- Miljø og bæredygtighed er i højsædet for den trykte version
- Indeholder 5 erhvervshistorier der viser vores ambitioner i Roskilde
- Indeholder 15 dybdegående portrætter af udvalgte virksomheder og deres ekspertise indenfor en række brancher i det lokale erhvervsliv
- Ca. 400 virksomhedsportrætter – højeste antal siden vi udkom første gang med virksomhedsguiden.
Fakta om Erhvervsforum Roskilde:
- Sjællands største Erhvervsforening, og er også dem der leverer flest aktiviteter og ydelser.
- Arbejder for at styrke betingelserne for erhvervsdrivende i Roskilde og omegn.
Vil du vide mere om Erhvervsforum Roskilde?
Følg med i alle vores spændende aktiviteter her: Netværk, kurser og workshops.
Bliver du set og fundet af potentielle kunder og samarbejdspartnere? Se Virksomhedsguiden.
Er du iværksætter eller går du med overvejelser om at starte egen virksomhed? Så har Erhvervsforum rigtig mange tilbud til dig: Iværksætter.
I Roskilde kommune leverer oplevelsesøkonomien en omsætning på 1,6 mia. kr. Se hvad der gør Roskilde så god i forhold til andre kommuner: Oplevelsesøkonomi.
Følg Erhvervsforum Roskilde på LinkedIn eller Facebook.