Deltager- og afbudsbetingelser!
Få et større netværk – deltag i Erhvervsforum Roskildes netværksmøder
Vi arrangerer en bred vifte af aktiviteter såsom workshops, netværksmøder og virksomhedsbesøg. Fælles for alle arrangementer er fokus på at skabe værdifulde forretningsrelationer. Nogle møder inkluderer faglige oplæg, mens andre har et større fokus på netværk og dialog.
Arrangementerne afholdes så vidt muligt hos vores medlemmer, hvilket giver en unik mulighed for at opleve erhvervslivet i Roskilde kommune på tæt hold.
Tilmelding
Der er et begrænset antal pladser til vores arrangementer og tilmelding sker via aktivitetskalenderen her på hjemmesiden. Vær opmærksom på, at din tilmelding først er registreret, når du modtager en bekræftelse på e-mail fra vores system. Hvis du ikke modtager en autosvarsmail, bedes du kontakte os.
Praktisk information:
Afbud
Vi ser frem til at byde dig velkommen til vores arrangementer. Hvis du bliver forhindret i at deltage, beder vi dig om at melde afbud senest kl. 08.00 på dagen for arrangementet. Dette sikrer, at vi kan tilbyde din plads til en anden deltager.
Deltagerlister, billeder og kontakt
Ved tilmelding giver du samtykke til:
- At dit navn og kontaktoplysninger kan fremgå af deltagerlister, som deles med øvrige deltagere og oplægsholdere.
- At billeder og videooptagelser fra arrangementet kan offentliggøres og bruges til Erhvervsforum Roskildes markedsføringsformål.
- At Erhvervsforum Roskilde må kontakte dig med information om kommende arrangementer og events, som vurderes relevante for dig.
Hvis du ønsker at fravælge, at dit navn fremgår af deltagerlister, eller at billeder af dig anvendes, bedes du informere os skriftligt inden arrangementet ved at kontakte os på info@erhvervsforum.dk
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte vores sekretariat på telefon 7020 7680 eller via e-mail på info@erhvervsforum.dk.