RO:KOST Madfestival
De lokale producenter
HVAD ER LOKALE RÅVARER?
For os betyder lokale fødevarer en ærlig og bæredygtig madkultur med kvalitet og god smag i centrum. Selvom de lokale fødevarer, som indgår i restauranternes RO:KOST menuer, primært bliver produceret lige udenfor Roskilde bygrænse, vil du også blive præsenteret for kvalitetsråvarer fra resten af Sjælland. Vi mener nemlig, at lokale fødevarer handler mere om gennemsigtighed og kvalitet end antal kilometer.
Roskilde og omegn
Bondegaarden
Bondegaarden ligger i idylliske landlige omgivelser i Veksø. Her sælges velsmagende kød i kompromisløs kvalitet fra fritgående Herefordkvæg, og i gårdbutikken kan man både købe udskæringer af okse og kalv, hakket kød, hjemmelavede spegepølser og grillpølser og leverpostej. Alt sammen lavet ud fra egne opskrifter og uden tilsætningsstoffer. Hos Bondegaarden specialiserer de sig i dansk Wagyukød, der er kendt for sin eksklusive kvalitet.
Bryghuset Røde Port
For de to tidligere håndbryggere er der ingen tvivl: Øllet skal bære præg af, at bryggerne har fat i øllet fra start til slut. Der er ikke automatiseret noget og alt brygges fra bunden, med ærlige råvarer.Bryggeriet ligger lidt udenfor Roskilde, tæt på¨ Dyrskuepladsen. Der afholdes “Åben Port” på særlige dage, hvor interesserede kan komme forbi og se på processen. Der kan naturligvis også købes øl.
Caseus Ost & Delikatesser
Caseus Ost & Delikatesser findes centralt i Roskilde, og byder på et stort og smagfuldt udvalg af oste, pølser og andre udsøgte delikatesser. Hos Caseus udmærker de sig blandt andet i deres oste, og udvalget byder på særligt udviklede og lagrede oste som eksempelvis ’Le Grand Caseus’, der er lagret i 18 måneder og udviklet i samarbejde med Thise Mejeri. Caseus Ost & Delikatesser har desuden eget bageri, hvor man kan få friskbagt brød af forskellig slags.
Copenhagen Goat Milk
Copenhagen Goat Milk er et lille, anderledes landbrug, der ligger ved det naturskønne Jystrup på Midtsjælland. Her bliver der holdt geder af den truede danske landrace. Mælkens fine kvalitet sikres blandt andet ved at give gederne en så stressfri tilværelse som muligt. Af gedernes mælk bliver der produceret fransk inspireret oste og gelato-is i deres eget gårdmejeri. Produkterne fra Copenhagen Goat Milk kan købes i deres egen lille gårdbutik.
Drejergården
Gemt væk mellem de fine grønne bakker nær Hvalsø og Lejre ligger Drejergården. Her drives et landbrug på omtrent 30 ha jord, hvor der vokser alt fra kål til tomater, selleri, hvidløg, porrer, æbler og meget mere. På Drejergården er der en stor kærlighed for økologi, og ud over de mange økologiske grøntsager dyrkes der eksempelvis også rug, som senere laves om til det lækreste, velsmagende økologiske rugbrød.
Dyssegaarden
Allerede ved indkørsel til Dyssegaarden, kan der fornemmes gårdens forhistorie. Dyssegaarden lå oprindeligt i Gundsømagle, men er siden blevet flyttet til Gundsømagle Nordmark. Foruden deres juletræsplantage har Dyssegaard en gårdbutik, hvor der sælges fjerkræ, okse, svin og lammekød. På Dyssegaarden brændes der for de gode, lokale fødevarer, som er lavet med dyrevelfærd og lokal slagtning, samt kødkvalitet som vigtigste pejlemærker.
Eudaimonia
I Skibby ligger risteriet Eudaimonia, der rister kaffe med en klar ambition om at dele den med andre mennesker. Derfor er risteriets ønske at tage del i en kaffeindustri, der samler verden gennem talentfulde kaffebønner, som bliver betalt ordentligt for deres arbejde, til mennesker, der mødes over en god kop kaffe. Som led i denne proces er Eudaimonias mål at fremhæve hvor kaffen kommer fra og fortælle dens historie ved at riste den, så dens særegne karakteristika får lov at træde frem.
Flid Gods
Lige udenfor Roskilde ligger Flid Gods, og her finder du en skøn gårdbutik, hvor du kan købe lidt af hvert. Du kan blandt andet købe oksekød fra Skotske Højlandskvæg, der græsser på gårdens egne grønne arealer. Hos Flid Gods produceres også andre ting som hjemmelavet pesto og nutella, sundt slik, brød og meget mere. Alt sammen avlet, dyrket og fremstillet på Flid Gods.
Friis-Holm Chokolade
Friis-Holm Chokolade er en lille familie virksomhed, der producerer og importerer gourmetprodukter af allerhøjeste kvalitet og i særdeleshed chokolade. Mikkel Friis-Holm er kok og har arbejdet for- og med nogle af de dygtigste kokke i Danmark og San Fransisco. Hos Friis-Holm produceres der hyldeblomstdrik efter oldemors opskrift og ikke mindst deres egen chokolade, hvor de selv sourcer ultimative bønner fra Nicaragua og Honduras.
Godis Grønt
Godis Grønt er en lille, intensiv, alsidig og økologisk grøntsags- produktion i Abbetved, uden for Lejre. De sælger deres afgrøder lokalt til familier og Restaurant Herthadalen. Nyt for 2020 er at de også tilbyder madoplevelser til nysgerrige firmaer. Man kan betragte Godis Grønt, som en kæmpe køkkenhave, hvor de har systematiseret og raffineret arbejdsgangene for at kunne følge med. De har over 60 sorter i drivhus og på friland.
Grennessminde
Grennessminde tror på oplevelser for alle sanser. På deres økologiske gartneri, hvor de udover at producere en overflod af dejlige planter også har dyr, oplevelsessti, selvplukmarker og udsalg af planter, plantetilbehør samt brød og kager, most og kaffe i deres cafe og butik. Det Økologiske Gartneri følger årstiderne – sommerblomster i foråret, grøntsager i sensommeren, julestue i julen.
Hanbi Germuth’s Biavl
Hans-Erik Germuth har haft bier i over 30 år i sin have på Bakkedraget Roskilde. Bierne kan flyve op til 3 km, som betyder, at bierne indsamler nektar fra det meste af Roskilde by. Derfor er Hans-Erik hvert år i stand til at få den meget eftertragtede lindehonning – en honningtype som konkurrerer med lynghonningen om at være Danmarks bedste honning. Voksen i hans bigårde er uden pesticider.
Hegnsholt
Hegnsholt er et lille, økologisk speciallandbrug i Lejre med grise, får og høns. Alle dyr bor i små flytbare huse på markerne omkring gården og lever især af restprodukter og græs. Restprodukterne inkluderer mask fra bryggerier og destillerier, daggammelt brød og grøntsagsrester. Gården drives af Johanne og Jesper Schimming og tre medarbejdere, heraf 2 medarbejdere i fleksjob. Gården har en selvbetjeningsbutik, som er åben alle ugens dage kl. 9-18.
Herslev Bryghus
Herslev Bryghus producer økologisk øl og ligger i naturskønne omgivelser – faktisk midt i den nye Nationalpark Skjoldungernes Land i landsbyen Herslev tæt ved Roskilde Fjord. Kvalitet, egne økologiske råvarer og sporbarhed i produktionen er værdierne bag, når bryggeriet dyrker, forarbejder og forfiner kornet til øl, brændevin og øl-eddike.
Herthamarken
Herthamarken er tilhørende restauranten Herthadalen. De vil enormt gerne skabe et aftryk med det, de gør og derfor er det en længevarende drøm, der går i opfyldelse ved at kunne tage et stort skridt imod det at blive selvforsynende med deres egen 100% økologiske grøntsagsmark 10 minutter fra restauranten.
Honningboden
I Gevninge ligger Honningboden. Her produceres og sælges ægte dansk honning fra egne bistader, og honningen kan findes i fem forskellige varianter. Du kan blandt andet smage på forårshonning og sommerhonning fra bierne i det lokale område, og så kan du også få flydende honning.
Lefro-Greens ApS
I Jyderup ligger Lefro-Greens ApS, der specialiserer sig i superfooden microgreens. Her fører de et stort økologisk sortiment af forskellige sorter microgreens, og sortimentet er stadigt stigende, da de tester og udvikler konstant. Det skyldes både et ønske om at bidrage til den grønne fremtid, samt at de har specialiseret sig i anlæg, der gør en sådan gro-proces mulig.
Legro Gartneri
Sæt krydderi på tilværelsen med friske, danske og økologiske krydderurter fra Legro Gartneri, der ligger et par kilometer fra Roskilde i Karlslunde. Gartneriet dyrker alt fra persille, brøndkarse og kørvel til Rucola under forhold der gør netop danske grøntsager og urter til nogle af verdens reneste.
Mannerup Møllegård
Gemt bag høje lindetræer ligger Mannerup Møllegård i den lille by Osted midt imellem Ringsted og Roskilde. Gården er en økologisk gård med mælkeproduktion, der huser 160 malkekøer af racen ”rød dansk malkerace”, samt 160 kvier og kalve. Køerne er på græs hele sommeren, og kommer hjem når de skal malkes. Gården er åben som besøgsgård hver dag fra 10-16, hvor man kan komme ud og se gården på egen hånd. Fra onsdag til lørdag sælges der desuden frisktappet sødmælk fra gårdens køer fra mælkeautomaten på gården.
MMFOOD
Cateringfirmaet MMFOOD består af den dynamiske kokkeduo Morten og Morten, der også til dagligt driver Ramsømagle forsamlingshus. Hos MMFOOD sætter de en ære i at levere et velforberedt måltid, og menuerne skabes ud fra lokale, friske råvarer, der bliver til nye og spændende madoplevelser. Derfor arbejdes der aktivt med friske råvarer og produktionen og bearbejdningen heraf, og MMFOOD ryger eksempelvis deres egen laks, så den passer helt perfekt til den tiltænkte ret.
Paradis
Hos Paradis laves der lækker, smagfuld is på naturlige råvarer. Du kan både finde mælkebaseret is såvel som plantebaseret sorbetis – alt sammen med den samme cremede konsistens, som Paradis er kendt for. Med udgangspunkt i både lokale og ikke mindst friske råvarer produceres isen dagligt i et hav af spændende varianter, og du kan derfor både finde klassikere som citronsorbet, nougat og bananis, eller prøve mere særlige smage som aperol spritz eller pandekage med syltetøj.
Pods of Beans
På Ventegodtgård i Lille Skensved ligger Pods of Beans. Her fremstilles rå, økologiske og udsøgte chokoladeprodukter af høj kvalitet, og det sker ud fra en forkærlighed for chokolade og et ønske om at lave chokolade, der kan spises med god samvittighed. Produktionen kredser om den eksklusive ”Criollo”-kakaobønne, der er kendt for sin fine kvalitet, og som kommer fra små økologiske landbrug i Ecuador og Den Dominikanske Republik. Alle chokoladeprodukterne fra Pods of Beans er 100 % veganske, gluten- og laktosefri og uden palmeolie.
Restaurant Mumms køkkenhave
Hos den lille intime restaurant Mumm i Roskilde kredses der om gode, danske råvarer. Derfor er menuen ofte baseret på lokale og årstidsrelaterede råvarer – og det kommer blandt andet fra Mumms egen køkkenhave. Her dyrkes der eget grønt, der ofte indgår i smagfulde retter inspireret af både det nordiske, franske og spanske moderne køkken.
Møllehøj
På Møllehøj gården i Veksø kan man finde et stort sortiment af årstidens grøntsager, direkte og frisk fra marken. Om foråret bugner gårdbutikken af asparges og rabarber, senere følger de nye kartofler og de solmodne jordbær. I løbet af sensommeren og efteråret skifter udvalget til sprøde rodfrugter med masser af smag og alle tænkelige sorter af kål. Udover grøntsager har Møllehøj også altid frisklagte æg i gårdbutikken. De skønne årstidernes grønt kan købes direkte af Helle på Stændertorvet i Roskilde hver onsdag og lørdag.
Mørk Kaffe
Mørk kaffe er et økologisk risteri og kaffebar i hjertet af Roskilde. De indkøber kaffe og rister det langsomt og næn- somt. De tilbyder kaffe til private og virksomheder. Kaffen er altid friskristet og økologisk. De tilbyder indtil videre speciali- tetskaffe fra Peru, samt forskellige ristningsgrader og dermed kaffe med forskellige smagsnuancer og karakterer.
Olsens Frugt
Olsens Frugt ejes af familien Olsen og tæller familiens 700 økologiske æble- og pæretræer. I plantagen kan der nemt høstes 15 tons økologiske æbler om året, hvoraf mange sælges som pluk-selv-æbler, og de fleste bruges i deres produktion af most, cider, mjød og eddike, som kan købes i gårdbutikken. Familien ønsker, at Olsens Frugt skal blive et udflugtsmål blandt lokale og andre, der ønsker sig en familievenlig dag på landet komplet med trampolin, kælekaniner og meget mere. Et par gange om ugen kan man desuden svinge forbi deres bistro.
Ostemejeriet i Osted
Osted har i mange år været synonym med mælk og ost grundet Osted mejeri. Byens stolte mejeritradition blev dog brudt, da mejeriet desværre måtte lukke. Familien Svendsen bygger nu videre på den brudte mejeritradition, og sætter fokus på osten i Osted
Ryttergaarden
Landmand Peter Rytter Mølgaard er ejer og driver af Ryttergaarden Kartofler. De sidste 21 år har Ryttergården dyrket tidlige kartofler, og har de sidste 13 år været blandt de første til at have nye danske kartofler fra friland. Udover kartofler sælges der bl.a. også jordbær, grønne asparges og æg fra egne fritgående høns.
Sagnlandet Lejre
I Sagnlandet Lejre har de deres eget natur-lager, hvorfra de ofte leverer både urokse og vildsvin til naboen og samarbejdspartneren Restaurant Herthadalen, som i deres menuer gør en dyd ud af at støtte lokale leverandører. Sagnlandets vikinger og håndværkere har i samarbejde med arkæologer genskabt det gamle traditionelle måltid så autentisk som muligt. I Sagnlandet kan man bl.a. deltage i en vikingefrokost, hvor man kan få tips og tricks af en ægte vikingekok.
Selvsået
Hos Selvsået i Viby Sjælland dyrkes der grøntsager efter bæredygtige principper med et ønske om at fremme biodiversitet og liv både over og under jorden. Selvsået tilbyder derfor bl.a. en grøntordning, hvor man kan få helt friskhøstede og usprøjtede grøntsager leveret direkte til døren én gang om ugen fra maj til november. Hver uge er der 6-8 forskellige grøntsager og krydderurter i posen som eksempelvis sprødt bladgrønt, beder, kål, rodfrugter, bønner, ærter og squash. Grøntsagsproduktionen følger årstiderne og byder både på grønt, du kender, og spændende sager der kun sjældent kan findes på hylderne i supermarkedet.
Snoremark
Æblemjød – Nordens gyldne portvin med smag og duft som en klar og varm dansk sommerdag. De lokale ildsjæle Karin Sloth og Thomas Bredholdt driver den økologiske gård ’Snoremark’ i Tågerup nord for Roskilde. Her er nøje udvalgte æblesorter fra egen plantage og honning fra egen biavl, som udgør hovedingredienserne i deres unikke Æblemjød. I 2010 blev Snoremark æblemjød kåret som Danmarks bedste af Dansk Biavlerforening.
Søegaard Gartneri
Søegaard Gartneriets daglige drift ligger i dag i hænderne på Arne og Jacob Søegaard Nielsen, som er tredje og fjerde generation af Christian Nielsen, der grundlagde gartneriet i 1914. Roskilde gartneriet producerer 1.200.000 almindelige agurker årligt og 80.000 skoleagurker.
Søris
Sørisgaard ligger mellem Ølstykke og Slangerup i Nordsjælland og er en familievirksomhed, der igennem næsten 30 år har dyrket økologiske grøntsager med en mission om at gøre sunde, velsmagende råvarer tilgængelige for så mange danskere som muligt. I dag dyrker Søris ca. 120 hektar med korn, kartofler, rodfrugter, kål, græskar m.m., og Søris’ jord har ikke været sprøjtet i 30 år.
Öxneholm
WP kød blev grundlagt i 1972 i Roskilde. Efter 47 år blev navnet ændret til Öxneholm, da der blev taget en beslutning om at synliggøre virksomhedens kærlighed til kød og global bæredygtighed. Öxneholm ønsker at tage ansvar for deres kødproduktion ved at sortere og genbruge affald, nedsætte vand- og strømforbrug og ved at investere i at nedbringe deres CO2-aftryk. Deres passion er at sælge alt slags kød, charcuteri, vildt og fjerkræ til dem, som elsker at lave mad, samtidig med at der er høj fokus på bæredygtighed.
Unika Vine
I Roskilde ligger Unika Vine. Her har de et stort sortiment af særligt udvalgte vine, der kommer direkte fra vinbonden. De sætter en ære i, at vinen kommer af en forkærlighed for kvalitet og et øje for miljø. Hos Unika Vine kan de bryste sig af at have Nordens største udvalg af vintagevine, der giver en både særlig og sjælden smagsoplevelse.
Øvrige
Birthesminde
Familiegården Birthesminde- er et økologisk landbrug, baseret på helhedstanken om at tage størst muligt hensyn til dyrevelfærd og bæredygtighed i produktionen af kød og afgrøder. På Birthesminde er der gæs, høns, ænder og køer. De har Ungarske uldgrise & sortbrogede landracegrise, som er deres store passion. Grisene har masser af plads på friland og i skove, hvor de finder naturlig føde. Alle dyr lever et godt, frit og værdigt liv fra fødsel, til de bliver slagtet.
Grambogård
Grambogård producerer hver dag dansk kvalitetskød, som giver de bedste forudsætninger for at skabe spiseoplevelser i særklasse. Dyrevelfærd er hjertet i Grambogård. At tage dyrenes trivsel alvorligt giver glade dyr, og glade dyr giver velsmagende kvalitetskød. Grundlæggende handler det om respekt. Respekten for dyrene, for håndværket og i sidste ende for modtageren. Kød fra Grambogård skal altid skabe de bedste forudsætninger for at servere spiseoplevelser i særklasse, som løfter retten til også at være en holdning til dyrevelfærd.
Grow Up FARM
Grow Up FARM er et familieforetagende grundlagt af Lasse Vilmar. Det er et familieforetagende med rødder i spirer produktion, flere generationer tilbage. Lasse overtog den familieejede spirer produktion i 2013 og nysgerrigheden for hydroponisk dyrkning stammer herfra. Hos Grow Up FARM ønsker de at dyrke et produkt, som skaber værdi for både kokken, som arbejder med det, og gæ- sten som spiser det. Tilgangen er enkel. De dyrker et ærligt pro- dukt af høj kvalitet med tanke for omverdenen og vores fremtid.
Hansens Flødeis
Hansens ismejeri blev grundlagt tilbage i 1922 med en ambition om at producere velsmagende flødeis af god kvalitet. Derfor anvendtes der dengang – ligesom der stadig gøres i dag, gode, friske råvarer, og den oprindelige fremstillingsmetode gøres stadig brug af i dag i samspil med Hansens Flødeis oprindelige opskrifter. Det sikrer en autentisk god, gammeldags flødeis ligesom Hansens Flødeis altid har været kendt for at producere.
Hyldetoftegård
Hyldetoftegård er et 2. generationslandbrug, der både dyrker landbrugsafgrøder såsom byg, hvede, raps og græsfrø men også en masse forskellige bær såsom jordbær, ribs, solbær, stikkelsbær og meget mere. Med særlige tunneller designet til produktionen udvikler planterne på gården store velsmagende bær af høj kvalitet, ligesom de muliggør ekstra lange sæsoner af f.eks. jordbær. Hyldetoftegårds bær er i dag at finde i en lang række danske supermarkedskæder.
Mejnerts Mølle
Mejnerts er et familiedrevet, økologisk landbrug på 880 hektar med egen mølle og produktion af korn og mel beliggende i Svebølle på Vestsjælland. Kornet males på gammeldags stenkværne og med denne kvalitetssans produceres unikke produkter, hvor melet bevarer alle de næringsstoffer og høje fiberindhold, som naturen har frembragt. Familien Mejnertsen driver de mange hektar økologisk jord fra fire gårde ved Kalundborg.
Skærtoft Mølle
Hos Skærtoft Mølle tror de på, at godt brød bages på gode råvarer. Derfor males alt mel på langsomtgående stenkværne, der bidrager til både smag og struktur i brødet, og så er alt mel 100 % økologisk. Det kommer sig af, at de nøje udvælger råvarerne til deres mel, og sikrer både en bæredygtig produktion såvel som et smagfuldt brød uden tilsætningsstoffer.
Stensbølgård
Stensbølgård ligger i det skønne Hornsherred – mellem Roskilde fjord og Isefjorden. På den økologiske Stensbølgård tages der kærligt hånd om bl.a. 120 økologiske malkekøer og ca. 150 kalve og kvier og der passes eller afgræsses på 200 hektar sjællandsk landbrugsjord. På Stensbølgård produceres også omkring 3000 liter økologisk mælk – hver dag – som bl.a. leveres til Hansen Is. Stalddørssalget på gården er altid åbent, hvorfra der er selvbetjening af årstidens friske grønsager direkte fra marken.
Storøhage Kartofler
Ved Storøen ved lammefjorden ligger Storøhage Kartofler. Her dyrkes kartofler og gulerødder med henholdsvis 5 og 6 års sædskifte, og i de mellemliggende år dyrkes der hvidkål, rødkål, frøgræs og kørn. Storøhage udmærker sig især på deres kartofler, som du kan finde i mange butikker.
Storøhage blev forpagtet tilbage i år 1900, og lige siden da er der blevet dyrket råvarer på stedet. I dag råder gården over 340 hektar landbrug.
Søren Wiuff
Land- og grøntsagsmand Søren Wiuff leverer grøntsager og urter til en perlerække af Danmarks bedste restauranter. Grøntsagerne dyrkes på Brogård, som ligger på den inderste del af Lammefjorden ved Gislinge. Søren Wiuffs interesse startede, da han fik nogle aspargesfrø fra naboen. Dette udviklede sig til, at Søren i dag dyrker mere end 150 forskellige slags grøntsager og urter på sine 60 hektars landbrug.
Thise Mejeri
Thise Mejeri blev grundlagt i 1988 i Nordjylland, og er i dag Danmarks næststørste økologiske mejeri med samarbejdspartnere landet over. Her produceres økologiske mejeriprodukter af højeste kvalitet, og det dækker over alt fra ost og mælk til smør, yoghurt og meget mere. Thise Mejeri har blandt andet i forbindelse med afholdelsen af Tour De France i Danmark samarbejdet med Roskilde-lokale Caseus Ost & Delikatesser om produktionen af en helt særlig ost ved navn ’Le Grand Caseus’.
Tvedemose Champignon
Tvedemose Champignon ejes i dag af Jens Christian Hansen, hvis far, farfar og morbror grundlagde gården i 1963. På Tvedemose dyrkes der 1.600 tons champignon og 15 tons specialsvampe om året. Både økonomisk og social bæredygtighed er en af de bærende elementer i Tvedemoses forbrug og produktionsmetoder og produktionen har været fri fra sprøjtemidler i 10 år, hvilket er med til at give Tvedemoses svampe deres høje kvalitet.
Ødemarken ApS
Kontakt
.
Øde Hastrup Vej 85
.
4000 Roskilde
Ødemarken ApS ligger i Roskilde i fine grønne omgivelser lige nær Øde Hastrup. Ødemarken er et lille lokalt landbrug med øje for god kvalitet og bæredygtige produktionsmetoder. På landbruget dyrkes der grøntsager af forskellig slags men også rødder, rodknolde og meloner.
Østagergård
På Østagergård produceres der en række økologiske melsorter, og der drives kødkvæg af racen Angus. Her er økologi omdrejningspunktet, og det er helt essentielt, at dyrene lever et godt og ustresset liv. Kødkvægene bliver udelukkende fodret med græs, hø eller ensilage. Østagergård sælger ud af deres økologiske mel og eget færdigbagte brød samt Angus-kalvekød.
Østergård Frugt & Most
Østergård Frugt & Most er en familieejet frugtplantage og mosteri. Gården ligger i Jægerspris og har eksisteret siden 1938. Her værnes der om de gamle danske frugtsorter, og den smagfulde most fremstilles på den mest skånsomme og bæredygtige måde. I Østergårds mosteri og tappeanlæg presses ikke kun æbler og pærer men også jordbær, solbær, rabarber, bladselleri, ingefær, gurkemeje, kål og meget mere, ligesom ekstrahering af f.eks. hyldeblomst også foretages.
Tidligere producenter til RO:KOST
Assers Mølle
På Assers Mølle driver de en økologisk frugt- og bærplantage. Ideen er, at man selv plukker de frugter og bær man har lyst til og samtidig får en dejlig naturoplevelse. Der er også mulighed for at købe allerede høstede produkter. Derudover driver der en økologisk hestepension, hvor hestens naturlige trivsel og sociale adfærd vægtes højt. Behovet for bevægelsesfrihed, stimulering af sanser, frisk luft og lys er grunde til at de har valg løsdrift hos Assers Mølle.
Bangs Hønniker
Bangs Hønniker
Hos Bangs har de flere jern i ilden. Deres kerneprodukter er dog høns – men de kan meget mere, og favner bredt. Hos Bang har de udover salg af høns og hønsehuse, også salg af blandt andet små daggamle slagtekyllinger og forskellige daggamle ællinger. Hos Bangs har de både en konventionel og en økologisk produktion af spisefjerkræ. Opvækstbetingelserne er dog de samme – den eneste forskel er foderet og græsarealet de går på. (Den økologiske produktion går på marker, som er omlagt til økologi).
Birkemosegaard
Birkemosegaard er et gartneri på Vestsjælland, nærmere betegnet Vemmelev, der har specialiseret sig indenfor kål: blomkål, farvede blomkål (orange, violet og grønne), romanesco, broccoli, spidskål og rødkål. Der har været dyrket blomkål på Birkemosegaard siden midten af 60érne og omkring 1980 kom broccolien til. I 2004 købte Klaus gartneriet og har udviklet gartneriet til også at dyrke andre former for kål, samt spidskål og rødkål
Bryghuset Braunstein
Velkommen til det gode øl fra Bryghuset Braunstein går gennem økologiske råvarer af bedste kvalitet og en dyb for passion for ølbrygningens kunst. De lægger stor vægt på håndværket og alle de små detaljer, der gør en forskel. I dag leverer bryggeriet et fast sortiment af populære øl med vidt forskellig udtryk, en række klassiske sæsonøl, som passer til årstider og højtider, samt en række mægtigt populære entusiastøl. Dertil kommer produktion af spiritus som whisky, snaps, rum og m.m.
Comwell Roskilde
Hos Comwell Roskilde får de honning fra egne bistader. Her samarbejder de med en lokal biavler, der kommer og passer deres bistader og leverer de 250 kilo honning, der årligt bruges i køkkenet. Honningen kan købes i receptionen hos Comwell.
Frugtplantagen
Hos Frederiksens Frugtplantage bliver Æblemost solgt hele året og de har åbent for selv-pluk juni-november hverdage kl. 15-18 & weekend kl.10-17 af Æbler, pærer, Hindbær, solbær, Ribs, Stikkelsbær, sure og søde kirsebær og blommer, samt gårdbutik og servering i plantagen.
Get Spirits
GetSpirits Distillery blev stiftet i 2016 med en vision om at fremstille dansk rom og gin af højeste kvalitet. Det lækre spiritus bliver gæret, destilleret, lagret og tappet på flaske i deres destilleri i Roskilde. På destilleriet bliver der afholdt rom- og ginsmagninger, hvor rundvisning i destilleriet også er en del af smagningen.
Gris Lam og Co.
Gris Lam og Co er 100 % dansk økologisk kød, pølser og charcuteri fremstillet med omhu, passion og faglig stolthed i eget slagteri lige udenfor Roskilde. Størstedelen af deres økologiske kød kommer fra mindre danske gårde. De kender de landmænd, de handler med, og de ved, at de passer godt på deres dyr. De tror på nærhed og lokalt samarbejde. De tror på det gode håndværk og på, at sand kvalitet ikke er muligt uden grundlæggende respekt for miljø, dyr og mennesker.
Grønholtgaard
Grønholtgaard er en økologisk familiebedrift, med mange forskellige afgrøder, der satser på lokalt salg. Neel og Carsten driver gården og følger de gamle økologiske principper, med enkle små maskiner og en masse manuelt arbejde, sammen med en mangfoldighed i afgrøderne. Derved skaber de en stortilfredshed for dem og deres sortiment, samt naturen. Af det brede sortiment kan der nævnes majs, sommerløg, græskar, selleri, persille, samt flere forskellige former for kål.
Kildebrønde
Koholm
Kontakt
Standvejen 3
4050 Skibby
Tlf. 31 33 12 20
Læs mere
Hos Koholm har de flere af de danske husdyr som man vil finde på en almindelig dansk gård. Her kan man kan gå rundt mellem dyrene og kæle med dem. Gårdbutikken er åben, med salg af bl.a. udskæringer fra gris, lam og oksekød. Salg af strikkede trøjer, strømper mm.
Kongsgården
Velkommen til Kongsgården. På Kongsgården driver Hans Kongsgaard Nielsen en kvæg- og planteavlsproduktion. På gården har Hans 40 kødkvæg. Kødkvæg bliver brugt til at producere kød. Kvæget er stort og muskuløst. Kødkvæget på Kongsgården er af racen Hereford. Hereford er en af de kvægracer, der er flest af i Danmark. Den har et roligt temperament. Kvæget bliver slagtet hos Slagteri Herlufmagle.
Kornby mølle
Kornby er fællesskabet om deres dyrkning og de aktiviteter, de arbejder med. Det omfatter markerne deres gård og markerne hos deres gode kolleger i nabolaget, der hjælper dem med at producere korn til Kornby Mølle. Men også møllen og markvandringerne, deres lille mellaboritorium, økologien og de kreative ideer, de udvikler undervejs, er en del af Kornby.
La Treccia
Det lille mejeri La Treccia har sin placering i Rødovre, hvor der laves traditionelle italienske friskoste på dansk økologisk jerseymælk. De to fætre Oscar og Luca, har deres rødder tilbage til Calabrien i det sydlige Italien. Netop i det syditalienske område, er kærligheden til mad ekstraordinær og fætrene fandt sammen på grund af kærligheden til den håndværkmæssig madtradition. Deres specialitet er oste der kaldes pasta filata, men Ricotta, mascarpone og stracchino produceres også hos La Treccia.
MikroFlora
MikroFlora er et lille fortagende som huses i Roskilde. Her bliver spiregrønt dyrket i bakke på metalreoler i et lille rum. Der er blandt andet porre, ærter, broccoli og solsikkekerner, men intet af det er til at kende. Mikrogrønt er planter der kun vokset ud over det første lille blad og det giver nogen meget små, men friske, smagfulde og stadig vitaminrige grønsager, der kan pifte de fleste gastronomiske retter op smagsmæssigt og dekorativt.
Rønnely
Rønnely dyrker, distribuerer og leverer økologiske og biodynamiske varer fra ind- og udland. De dyrker egne økologiske gulerødder, kartofler og andre grøntsager, som trives godt i den inddæmmede fjordjord.
Scandic Roskilde Park Bistader
Kontakt
Ved Ringen 2
4000 Roskilde
Tlf. 46 32 46 32
Hos Scandic Roskilde Park får de honning fra egne bistader. Her samarbejder de med en lokal biavler, Eilif Larsen, der kommer og passer deres bistader og leverer honning, der dagligt bruges i køkkenet.
Sinai Landmejeri
Sinai Landmejeri har siden 1887 produceret mejeriprodukter. Gennem tre generationer er produkterne blevet udviklet fra stolte håndværkstraditioner, og den store erfaring, ekspertise og gode kvalitet kan til dagligt mærkes på både mejeriet og i stedets mejeriudsalg.
Slagter Frimann
Hos Slagter Frimann mener de at god dyrevelfærd er noget man kan smage. Det er sund fornuft, mest for dyrene, men ligeledes for dem. Derfor får de blandt andet deres kalvekød fra Grunebjerggård, hvor dyrene har fået en opvækst, under forhold der sætter dyrene først. Dette indebærer en masse tid på græs og længere levetid end normale kalve.
Strandlyst
Siden 1949 har tre generationer, Christian, Kaj og Jesper Andersen arbejdet side om side på Strandlyst på Lammefjorden. De har gennem årene fået ændret en lille landejendom til en blomstrende forretning med dyrkning, pakning og salg af kar- tofler, som sælges over hele landet. For 20 år siden gik Jesper ind i familievirksomheden og ejer i dag jord og bygninger. I det daglige er Kaj stadig meget aktiv i virksomheden. Strandlyst I/S omfatter i dag 20 medarbejdere. De fokuserer på, at kartoflerne har en ensartet høj kvalitet.
Svanholm Gods
Storkollektivet Svanholm Gods hører til blandt pionererne inden for dansk økologi og var med til at starte økologisk Landsforening i 1981. Det økologiske gods ligger i Skibby, Hornsherred, og på Svanholm er grundtanken, at man arbejder sammen om at styrke økologisk bæredygtighed og lokalt producerede grøntsager. På Svanholms 230 ha findes der får og Jersey køer samt grøntsager og frugt. Dyrkningen og driften sker i et fælles ansvar af landmænd og beboere – for at nå målet om kvalitet, lokal forankring og sundhed for både dyr og mennesker.
Søtoftegård
På Søtofte går deres høns ude på græsmarkerne. Det unikke ved deres græsæg er, at hønsene bliver flyttet til nyt frisk græs hver anden dag. I samarbejde med Søtoftes køerne sprede de kokasser og hønsene spiser fluelarver fra møget. Samtidig med at de skraber i jorden stimuleres og øges græsvæksten som skaber en mere levende jord. Det cirkus af køer og høns der flyttes konstant rundt betyder at langt størstedelen af gårdens jorde, til enhver tid, vil hvile og restituere til dyrene igen bliver lukket ud på samme stykke græs.
Vibygård Lam
Fåreavler Frank Hansen driver Vibygård Lam i samarbejde med Vibygård. Gården har i årevis drevet økologisk landbrug og fårene og lammene er helt i tråd med godsets grønne profil. Når man driver økologisk landbrug skal en hel del ting nemlig løses på en anden måde end hvad man kender fra mere konventionelt drev- ne landbrug, og det er der, fårene for alvor træder ind på scenen.
Vigersted Lam
Kontakt
Vigersted engene
4100 Vigersted
Tlf.
E-mail.
Vigersted lam er stedet hvor lammene er opvokset på græs på engene omkring Vigersted. På et lille hobbylandbrug med lucer- ne- og kløvergræsmarker i udkanten af Vigersted hører vores besætning af ca. 25 Leicester får hjemme. Lammene kommer til verden i marts/april, og sidst i april bliver flokken lukket ud på græs. Her går lammene sammen med deres moderfår de første tre måneder. Lammene er omkring 5-6 måneder når de skal videre i fødekæden i september-oktober. Lammene lever af græsmarkernes urter og afsættes primært til private kunder. Vi har haft vores Leicester besætning i over 20 år, og lammene har stor kødfylde og er fedtfattige.
Æbleriget
Æbleriget er en smuk gammel økologisk æbleplantage. På plantagen sælges der økologiske æbler til gode restauranter regionalt og i København – og ind i mellem også en kasse eller to til private. Æbleriget dyrker 80 forskellige æblesorter, herunder engelske og franske cideræbler, som sælges til most grundet deres friske smag. Mosten bliver både til cider f.eks. hos Herslev bryggeri og til en herlig æbleeddike. På plantagen holdes der også gæs, høns, ænder og får.
Øllingegaard
Øllingegaard er et 100 % økologisk mejeri i Skævinge ved Hillerød, som hver dag indvejer dugfrisk mælk fra 6 økologiske landbrug på Sjælland. Udover mælk og syrnede produkter, som koldskål og creme fraiche, leveres der også oste i eget navn. Øllingegaard har fået fødevareprisen, og deres smør er kåret til Danmarks bedste.