window.dataLayer = window.dataLayer || []; function gtag(){dataLayer.push(arguments);} gtag('js', new Date()); gtag('config', 'UA-153071595-1');
Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kursus v/Hanne Tornager, ekstern lektor i kommunikation på RUC, kommunikationsrådgiver

Styrk din gennemslagskraft på møder – online og live!

Oplever du, at det kan være svært at få indflydelse på møder? Genkender du, at møderne ikke er tilstrækkeligt styret, formålet er uklart, og alt for mange vil have ordet på alt for kort tid? Har du prøvet at forlade et møde med en følelse af, at du ikke fik sagt det, du ville, eller du ikke fik tilslutning til din idé?

Vi bruger rigtigt meget tid på møder. Derfor er det vigtigt, at vi trænger igennem med vores budskaber. Nu kan du lære at gøre dine budskaber klarere.

Mange har gennem de sidste par måneder givet overvejet, hvordan man effektiviserer sin tid. På kurset vil der også blive stillet skarpt på, hvornår det i perioden efter Corona vil være relevant at fastholde online møder som en fast del af kalenderen – og hvornår det giver mest mening at mødes fysisk.

Hanne Tornager er kommunikationsekspert. Hun deler sine erfaringer om, hvad der virker og ikke virker – og giver jer tips og tricks til at få mest ud af møderne online såvel som i fysiske møder.

På dette online kursus vil du få praktiske og sproglige greb til, hvad du fremover kan gøre for at få mest ud af dine møder. De fleste tips giver værdi til både online- og live møder.

  • Hvordan får du større indflydelse på møder – online og live!
  • Hvornår giver det mest mening at holde mødet online – eller live?Hvornår er det taktisk bedst at tage ordet?
  • Hvordan skal du præsentere din sag for at få størst tilslutning?
  • Hvordan du formulerer dig klart og præcist på møder?
  • Tips, tricks og observationer om praktiske forhold ved online-møder

Temaet denne eftermiddag er relevant for alle, der ønsker at bidrage til kvaliteten og udbyttet af deres møder. Og det er nok efterhånden de fleste, der falder i den kategori!

Du kan tilmelde dig på knappen nedenfor. Har du spørgsmål til kurset er du velkommen til at kontakte Allan på allan@erhvervsforum.dk

Du kan læse mere om oplægsholderen på http://tornagerkommunikation.dk

TILMELD KURSUS

 

Ved “styrk din gennemslagskraft på møder”, der er offentlig, vil der foretages foto- og filmoptagelser til brug for Erhvervsforum Roskildes  hjemmeside og sociale platforme.

Go to Top