Sådan får du gang i virksomheden efter corona
v/Anders Graabæk, Validate
Med udbruddet af coronavirus og en begyndende recession er det et godt tidspunkt at revurdere din virksomheds strategi og forretningsmodel i lyset af en ny økonomisk virkelighed.
Coronavirussen har sendt dansk erhvervsliv ud i historisk krise. Krisen rammer vores virksomheder på to fronter. Likviditet og forretningsmodel. Det er vigtigt at handle hurtigt, men ikke uden omtanke. Dette webinar hjælper dig med hurtigt at finde en balance imellem strategi og eksekvering.
Vi giver dig en kort analyse af krisens natur, og hvordan vi kan forvente den kommer til at påvirke forretningsklimaet. Du får to simple visuelle værktøjer til at analysere hvad krisen kommer til at betyde for din virksomhed og hvordan du kan tilpasse din forretning til den nye virkelighed.
Takeaways
- Kort analyse af coronakrisens påvirkning af det generelle forretningsklima.
- Gode værktøjer til at tilpasse din virksomhed.
- Aktuelle cases på virksomheder der på rekordtid har tilpasset deres forretningsmodel.
- Konkrete ideer til hvad du kan gøre med din virksomhed.
- En ordentlig skud god energi og moralsk opbakning i en hård tid.
- Online fællesskab med andre handlekraftige virksomhedsejere.
Kurset er gratis og henvender sig til alle erhvervsdrivende og iværksættere i Roskilde Kommune, der har behov for værktøjer og indsigter til bedre at håndtere de scenarier der er opstået som følge af Covid-19.
Tilmelding nedenfor. Link til deltagelse udsendes dagen før kurset. Har du spørgsmål til kurset, kontakt venligst Allan Lyhne på allan@erhvervsforum.dk