window.dataLayer = window.dataLayer || []; function gtag(){dataLayer.push(arguments);} gtag('js', new Date()); gtag('config', 'UA-153071595-1');
Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Foredrag: haster det, eller er det bare vigtigt?

Onsdag d. 6 november 2019, kl. 08.00-09.30

Sted: Danske Bank, ‘Biografen’, Stændertorvet 5, 4000 Roskilde

v/Poul Erik Almsøe, direktør Learning by Doing

Erhvervsforum er rigtigt glade for at kunne invitere jer til Poul Erik Almsøes foredrag om, hvordan vi bruger – eller ikke bruger vores tid – et oplæg der gennem tiden har trukket rigtigt mange tilhørere. Poul Erik ved i den grad, hvad han taler om, da han jo bl.a. har været Vice President i Time Manager International og hans kloge budskaber bliver præsenteret med både vid og humor!

Poul Erik Almsøe udtaler om sit foredrag: “Når du de resultater du gerne vil – eller skal? Emnet om tidsstyring er en ‘evergreen’. Det store spørgsmål er, om du evner at ændre dine vaner”. I foredraget kommer Poul Erik langt omkring vores opfattelse og anvendelse af tid, og vil fx lære os at skelne mellem om noget er vigtigt eller hvad der rent faktisk haster, og om vi selv styrer eller bliver styret! Det handler om prioriteringer, men det handler også om at man måske kan opnå bedre resultater, hvis man gør tingene på en anden måde.

Under foredraget får du udleveret en selvtest i egne arbejdsområder (udfyldes efter foredraget), som vil hjælpe dig til at finde dine udviklingsområder. Er du nysgerrig på foranstående og ønsker at blive bedre til at arbejde proaktivt – i stedet for oftest at være i brandsluknings-mode – så er dette foredrag skræddersyet til dig. Det garanteres, at der vil blive leveret med lige dele underholdning, inspiration og indsigt, der efterfølgende kan anvendes direkte i hverdagen – arbejdsmæssigt som privat!

For yderligere oplysninger kontakt Allan Lyhne på allan@erhvervsforum.dk.

Go to Top