window.dataLayer = window.dataLayer || []; function gtag(){dataLayer.push(arguments);} gtag('js', new Date()); gtag('config', 'UA-153071595-1');
Indlæser Begivenheder

Business Nord – Vi løfter erhvervslivet sammen

Dato: Tirsdag den 20. august  kl. 16.10 – 18.00

Lokation: Bolundsvej 11, 4000 Roskilde

Dagens aktivitet:  Beskyt din virksomhed mod digitale angreb!

I den digitale tidsalder er det afgørende at sikre din virksomhed mod cybertrusler. Digitaliseringen har åbnet døre for et nemmere liv, men også for en ny bølge af IT-kriminalitet, der kræver effektiv beskyttelse. Små og mellemstore virksomheder (SMV’er) er især udsatte, da de ofte ikke har ressourcerne til at beskytte sig på samme niveau som større virksomheder.

Et succesfuldt hackerangreb kan have alvorlige økonomiske konsekvenser og skade din virksomheds omdømme.

Jakob Hirschsprung Christensen fra SMB Security i Ågerup vil belyse trusselsbilledet og de metoder, der anvendes af IT-kriminelle.

Den øgede digitalisering og vores konstante online tilstedeværelse skaber nye muligheder for cyberkriminelle, der søger at udnytte digitale sårbarheder og stjæle data. SMB Security tilbyder løsninger til at styrke IT-sikkerheden for SMV’er. Jakob vil demonstrere, hvor sårbare vores data er, hvordan hackere får adgang til dem, og hvordan du kan beskytte dig selv og din virksomhed.

Vær med til at netværke med andre erhvervsfolk i Business Nord og del dine indtryk og refleksioner over dagens oplevelser.

TILMELD BUSINESS NORD – SEPTEMBER

Om Business Nord:

Erhvervsforum Roskilde og Ågerup og Omegns Landsbyråd har skabt et lokalt erhvervsnetværk. Netværket tager afsæt i det tidligere Erhvervsnetværk 4000Nord. Der bygges videre på de gode og gennemarbejdede grundsten, men i en ny kontekst med facilitator og salgscoach Poul Erik Bermann.

Alle parter ser mange nye muligheder i at styrke fællesskabet omkring erhvervslivet i den nordlige del af Roskilde Kommune. Udover generelt at øge kendskabsgraden af de lokale virksomheder, ønsker vi at facilitere netværket med øje for interessant vidensdeling og udvikling.

Primus motor på netværket er Poul Erik Bermann, som har den lokale virksomhed Bermann Salgscoaching.
Udover salgscoach er Poul Erik også kunstner i sit eget Galleri Bermann i Lille Valby.

Har du spørgsmål til er du velkommen til at kontakte forretningsudvikler Poul Erik Bermann pr. mail: peb@bermann-salgscoaching.dk

Ønsker du at være en del af Erhvervsforum medlemsnetværk se mere om medlemskab her: Bliv medlem af Erhvervsforum Roskilde

Ønsker du at modtage nyhedsbreve fra Erhvervsforum Roskilde tilmeld her: Tilmeld nyhedsbrev

Go to Top