window.dataLayer = window.dataLayer || []; function gtag(){dataLayer.push(arguments);} gtag('js', new Date()); gtag('config', 'UA-153071595-1');
Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Workshop – Installér din indre firewall og få overskud og energi

Tirsdag den 14. nov. kl. 15.30 – 18.00

Lokation: Maglegårdsvej 2, Zealand, lokale D1.38, bygn. D. stueetagen, 4000 Roskilde

I det sekund du rammes af hændelser på arbejde eller privat, hackes dit personlige overskud og din krops sundhed. Du får måske hovedpine og kvalme, sveder og har problemer med maven, koncentrationen eller søvnen, ligesom eventuel eksem eller allergi kan forværres. De fleste af os nøjes med at registrere de fysiske signaler og håber på, at det går over eller måske forventer vi, at det hele nok bliver lidt bedre i morgen. Det kan få os til at vænne os til symptomerne eller tage piller for at dæmpe dem.

At vente på, at noget går over af sig selv, er en langsommelig proces, der sjældent fører til den store succes. Og hvis din pc blev hacket, ville det nok ikke være den første løsning, der faldt dig ind.

På denne workshop vil du derfor via forskning indenfor feltet blive inspireret til at installere din egen indre firewall, der kan beskytte dig, passe på dit overskud og holde din krop sund og rask.

Program

15.30:  Ankomst og velkomst ved Erhvervsforum Roskilde

15.40: Caroline Heerup vil gennemgå, hvordan du kan få mere overskud og energi og gennemgå hvilke konkrete kemiske processer, der sættes i gang i din hjerne og krop når du bliver udsat for hændelser på dit arbejde eller privat.

16.30: Pause  og netværk inkl. faciliterede netværksøvelser.

17.15: Caroline Heerup vil forsætte hendes oplæg og give dig værktøjer og øvelser med hjem, der gør dig i stand til at ’forsvare’ dig selv og begynde opbygningen af din indre firewall.

17.45: Afslutning og afrunding af dagen.

18.00 Tak for i dag.

OBS: Gratis bog til de første 10 der tilmelder sig, denne workshop.

TILMELD WORKSHOP

Om:
Caroline Heerup er direktør i O Sense, forfatter og udvikler af værktøjet O Sense, hun fortæller at O Sense er et samtaleredskab og en kommunikationsmodel, der arbejder med samarbejde og trivsel på baggrund af personligt overskud. O Sense har hjulpet mange virksomheder til forbedre deres arbejdsgange, nedbringelse af sygefravær og øgning af trivsel blandt ledere og medarbejdere.

Har du spørgsmål til er du velkommen til at kontakte Erhverv- og netværkskonsulent Jeanette Andersen jeanette@erhvervsforum.dk

Ønsker du at være en del af et stærkt erhvervsnetværk? Blive medlem af Erhvervsforum Roskilde her : Bliv medlem

Tilmeld Erhvervsforum Roskildes nyhedsbrev og bliv opdateret på netværksmøder, workshops og vigtige nyheder for erhvervslivet : Tilmeld nyhedsbrev

Go to Top