window.dataLayer = window.dataLayer || []; function gtag(){dataLayer.push(arguments);} gtag('js', new Date()); gtag('config', 'UA-153071595-1');
Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Hvordan handler du, når katastrofen kommer tæt på?
Forberedelse til det utænkelige (brandsyn og beredskabsplanlægning)

Onsdag den 30. juni kl. 14.00 – 17.00

Lokation: MC Donalds, Københavnsvej 118, 4000 Roskilde

Mød dit netværk

Kom og mød dit netværk hos McDonald’s og få det fulde indblik i, hvordan en beredskabsplan flere gange har reddet forretningen fra medarbejderfravær, strømsvigt og vandforurening. Kun ved hjælp af vores brandvæsen, som er meget andet end brandbiler, lykkes det mange virksomheder at have et beredskab klart, når forretningen trues. Kom og bliv klogere på dit eget beredskab og få et dybere kendskab til brandvæsenet, som står klar med at spænde sikkerhedsnettet ud – en hjælp til dig.

Oplæg fra beredskabsdirektør

Lars Robétjé vil fortælle om Brandvæsenet som beskytter af samfundet og virksomhedernes højre hånd mod alle mulige udefra kommende trusler. Lars Robetje er beredskabsdirektør for Roskilde kommune, næstformand i Danske beredskaber, bestyrelsesmedlem i CTIF og bestyrelsesmedlem på Materielgården i Roskilde og har med sine 28 år i beredskabet en bred erfaring på beredskabsområdet. Tidligere har Lars Robetje været direktør for en fælleskommunalt selskab bestående af 8 kommuner i et såkaldt §60 selskab. Den uddannelsesmæssige baggrund går lige fra Paramediciner over til Holdleder brand, fra Executive Board uddannelse til Master i Public Governance, Finance, strategi, HRM og marketing m.fl.

Mikael Gam vil både indvie dig i det forebyggende, som for brandvæsenet omhandler brandsyn, men i lige så stor grad omhandle paratheden til at imødegå hændelser som kan bringe os i knæ og i værste fald betyde lukning af ens virksomhed. Kom og få noget inspiration til, hvordan du kan være bedre forberedt og beskytte dine værdier, hvis uheldet skulle ramme dig. Mikael Nørgaard Gam er forebyggelseschef ved Roskilde Brandvæsen. Mikael har 21 års erfaring med brandforebyggelse fra Roskilde Brandvæsen, Beredskabsstyrelsen, Holbæk Brandvæsen og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udover erhvervsfaringen er Mikael uddannet bygningsingeniør og har mastergrad i brandsikkerhed.

McDonald´s byder på burgermenu

Efter en god burgermenu, giver Christian Glem dig fortællingen om, hvordan beredskab er en vigtig del af jobbet hos og driften af McDonald’s. Christian Glem er franchaisetager og har været i branchen siden 1994. Med sine 27 år i dette felt driver han i dag Roskildes to succesfulde McDonald’s restauranter med 120 ansatte.

Har du spørgsmål til temaworkshop kontakt gerne chefkonsulent Dorte Ibsen, Tlf.: 4043 0182 e-mail: dorte@erhvervsforum.dk

 

Ønsker du at være en del af et stærkt erhvervsnetværk? Blive medlem af Erhvervsforum Roskilde her : Bliv medlem

Tilmeld Erhvervsforum Roskildes nyhedsbrev og bliv opdateret på netværksmøder, workshops og vigtige nyheder for erhvervslivet : Tilmeld nyhedsbrev

Go to Top