Fredag den 21. november bliver julen officielt skudt i gang, når julelysene i byen og på Stændertorvets store træ tændes.
Allerede klokken 14.00 ruller den gamle, røde brandbil gennem byens gader. Med julemusik sørger Jumpin’ Jacks for at sprede en festlig stemningen, inden turen ender på Stændertorvet. Senere fragter brandbilen julemanden op til toppen af det store træ. Her tænder han, sammen med borgmesteren, både træets lys og hele byens julebelysning.
På scenen ved torvet begynder underholdningen klokken 16.30. Her venter julesange, musik og små overraskelser for både børn og barnlige sjæle, leveret af Roskilde Garden og Jumpin’ Jacks.
“Juletræstænding samler hvert år børn, forældre og bedsteforældre til en eftermiddag fyldt med musik, julestemning og forventningsglæde. Og vi glæder os til igen at samle hele Roskilde på torvet og lade julemagien sprede sig. Det er noget helt særligt, når lysene tændes, og man kan mærke, at julen for alvor begynder,” siger projektkonsulent Ane Kirstine Ilsøe fra Roskilde Handel & Erhverv.
Tidligere år har vist, hvor meget roskildenserne værdsætter traditionen. I både 2023 og 2024 samlede juletræstændingen omkring 3000 forventningsfulde familier på en kold novemberdag.
Se programmet for dagen på www.roskildehandel.dk og vær med, når julen i Roskilde begynder den 21. november med lys, musik og fælles glæde på Stændertorvet.
FAKTA
Tid og sted:
Fredag den 21. november 2025
Stændertorvet, Roskilde midtby
Program i hovedtræk:
Kl. 14.00: Den gamle brandbil kører gennem byen med Jumpin’ Jacks og julestemning
Kl. 16.30: Underholdning og små overraskelser på scenen ved Stændertorvet med Roskilde Garden
Kl. 16.55: Juletræet skal
Kl. 17.05: Jumpin’ Jacks skyder festen i gang til julebal på Stændertorvet
Billede: Lars Elmsted, Roskilde Kommune
Pressekontakt:
Projektkonsulent for Roskilde Handel & Erhverv, Ane Kirstine Ilsøe, e-mail: ane@roskildehandelogerhverv.dk, mobil: 46 36 37 35.