Sommernetværk for erhvervslivet i Roskilde – et stærkt samarbejde med fokus på netværk, ledelse og inspiration.
To af Roskildes store erhvervsnetværk FC Roskilde og Erhvervsforum Roskilde, inviterer sammen med BC Catering til et festligt og inspirerende sommer arrangement for erhvervslivet i Roskilde. Det bliver en eftermiddag og aften fyldt med netværk, gode oplevelser – og en helt særlig gæst.
Dato og tid: onsdag den 11. juni 2025 kl. 15.45 – 19.15
Lokation: BC Catering, Langebjerg 17, 4000 Roskilde
Vi glæder os til at byde dig velkommen til et arrangement, hvor vi samler erhvervsfolk og samarbejdspartnere til et stærkt netværkstræf – med både fagligt og socialt indhold i topklasse.
Dagens særlige gæst
Vi har den store fornøjelse at præsentere Nikolaj Jacobsen, landstræner for det danske herrelandshold i håndbold og en af Danmarks mest markante ledelsesprofiler.
Glæd dig til et tankevækkende og inspirerende oplæg, hvor Nikolaj deler sine erfaringer om lederskab, motivation og vinderkultur – og giver os et sjældent indblik i, hvordan man skaber fællesskaber og resultater på allerhøjeste niveau.
Med tre VM-guldmedaljer i træk og OL-guld i 2024 er han en af de mest succesfulde og respekterede ledere i dansk elitesport.
Køb din billet her – og vær med, når Roskildes erhvervsliv samles til en sommerdag med mening, netværk og inspiration i centrum.
Program for dagen
15.45 – 16.15: Ankomst og velkomstmusik ved Roskilde Garden
16.15 – 16.45: Velkomst ved FC Roskilde, BC Catering, Roskilde Garden og Erhvervsforum Roskilde
16.45 – 18.15: Oplæg og debat ved Nikolaj Jacobsen – et levende indblik i hans tid som træner og leder, Som landstræner har Nikolaj Jacobsen ført det danske herrelandshold til historiske sejre – herunder tre VM-guldmedaljer og OL-guld i 2024. I sit oplæg deler han erfaringer om ledelse, motivation og vinderkultur på allerhøjeste niveau. Glæd dig til en inspirerende fortælling om at skabe resultater gennem stærke relationer og tydelig retning.
18.15 – 19.15: BC Catering har gjort klar ved grillen med et lækkert udvalg af grillmad og friske salater. Dette er den perfekte mulighed for at fortsætte med netværk og nyde den smukke sommeraften.
Fra 19.15: Det officielle program slutter – men du er meget velkommen til at blive og hygge dig videre i godt selskab.
Praktisk information
- Billetpris: 295 kr. inkl. moms + billet gebyr 15 kr. (køb via Tilmeld-knappen)
- Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet og er bindende.
FC Roskildes medlemmer henvises til at købe på deres hjemmeside. - Information om parkeringsmuligheder udsendes til alle tilmeldte
- Oplæg og debat arrangeres i samarbejde med Roskilde Oplysningsforbund.
Vi glæder os til at se dig!
Ved tilmelding giver du samtykke til følgende:
At dit navn og kontaktoplysninger kan fremgå af deltagerlister, som deles med øvrige deltagere og oplægsholdere. At billeder og videooptagelser fra arrangementet kan offentliggøres og bruges til Erhvervsforum Roskildes markedsføringsformål. At Erhvervsforum Roskilde må kontakte dig med information om kommende arrangementer og events, som vurderes relevante for dig. Hvis du ønsker at fravælge, at dit navn fremgår af deltagerlister, eller at billeder af dig anvendes, bedes du informere os skriftligt inden arrangementet ved at kontakte os på info@erhvervsforum.dk.