Led med vilje – Workshop for mellemledere
(og kick-off workshop for nyt mellemledernetværk)
Mellemlederrollen er udfordrende: Du står i midten mellem topledelse og medarbejdere. Kunne du tænke dig et sted, hvor du kunne øve dig, få input, og lære nyt om dig selv som leder? Så deltag i denne workshop.
Dato og tid: Onsdag den 3. december 2025 kl. 15:00-19:00
Roskilde Handel & Erhverv, Byens Hus, Stændertorvet 1, 2. sal, 4000 Roskilde
Workshoppen er uden powerpointshows og foredrag. ”Led med vilje” er et ledelsesspil, hvor du får mulighed for at arbejde med dig selv og din hverdag i et trygt og udviklende rum sammen med andre ledere. Du får ny erfaring om dig selv med hjem via et spilbaseret forløb, hvor refleksioner, dialog og praksisnære øvelser går hånd i hånd. Det giver dig mulighed for at arbejde med virkelighedsnære cases, teste beslutninger og få nye perspektiver på din rolle.
Vi arbejder med fire domæner i din ledelse – Vision, Udgangspunkt, Drift og Udvikling. Spillet gør det muligt at udforske udfordringer, afprøve beslutninger, opleve konsekvenser, og reflektere over dit eget ståsted som leder – på en tryg måde, som giver dig indsigter med hjem.
Det får du ud af workshoppen
- Skærpet bevidsthed om din rolle og retning som mellemleder
- Større forståelse for dit teams styrker og forskelligheder
- Nye perspektiver gennem fælles refleksion og sparring
- Konkrete værktøjer til at balancere drift og udvikling i hverdagen
Du får personlige indsigter og oplever værdien af samspil med andre.
Du får også mulighed for at blive en del af et nyt netværk af mellemledere i Roskilde Handel & Erhverv, som starter op i 2026.
Program
15.00 – Velkomst og introduktion
15.15 – Workshop del 1: Vision og Udgangspunkt
16.30 – Pause
16.45 – Workshop del 2: Drift og Udvikling
18.15 – Fælles opsamling og information om netværket for mellemledere
19.00 – Tak for i dag
Tilmelding
Oplægsholdere

Thomas Sylvest – skaber af metodikken VUDU og ledelsesspillet Led med vilje. Med 15 års ledererfaring fra beredskab, erhvervsliv og undervisning giver han konkrete værktøjer til at skabe ro, retning og udvikling i en kompleks rolle.

Tanja Dinsen – udvikler af uddannelserne Brainbuilding for ledere og Trivselsleder og er til daglig forretningsudvikler hos Roskilde Handel & Erhverv. Erfaren facilitator med over 20 års erfaring i leder- og teamudvikling. Hun kombinerer en praktisk tilgang med enkle modeller og processer, der kan bruges med det samme.
Netværk for mellemledere
Workshoppen markerer kick-off for Roskilde Handel & Erhvervs nye netværk for mellemledere. Her bygger vi videre på de indsigter og relationer, der skabes i workshoppen. Netværket mødes flere gange årligt med fokus på sparring, videndeling og aktuelle ledelsestemaer.
Det er frivilligt, om du vil være en del af netværket – men workshoppen giver dig en smagsprøve på værdien af fælles læring.
Første møde i netværket finder sted tirsdag den 13. januar 2026 – læs mere her
Kontaktperson:
Vil du vide mere om workshoppen eller mellemledernetværket? Kontakt Tanja Dinsen på e-mail: tanja@erhvervsforum.dk eller tlf.: 54 34 58 27.
Tilmelding til nyhedsbrev
Vil du være blandt de første til at høre om nyheder fra Roskilde Handel & Erhverv? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.
Ønsker du at være en del af Roskilde Handel & Erhvervs medlemsnetværk se mere om medlemskab her: Bliv medlem af Roskilde Handel & Erhverv
Ved tilmelding giver du samtykke til følgende:
At dit navn og kontaktoplysninger kan fremgå af deltagerlister, som deles med øvrige deltagere og oplægsholdere.
At billeder og videooptagelser fra arrangementet kan offentliggøres og bruges til Roskilde Handel & Erhvervs markedsføringsformål.
At Roskilde Handel & Erhverv må kontakte dig med information om kommende arrangementer og events, som vurderes relevante for dig.
Hvis du ønsker at fravælge, at dit navn fremgår af deltagerlister, eller at billeder af dig anvendes, bedes du informere os skriftligt inden arrangementet ved at kontakte os på info@roskildehandelogerhverv.dk.

