Få et unikt indblik i Midt- og Vestsjællands sikkerhedspolitiske situation kombineret med et professionelt brief på den internationale (u)sikkerhed – når Interforce inviterer indenfor hos idverde og Malmos.
Dato: Fredag den 01. november kl. 08.00 – 11.00
Lokation: Idverde Danmark og Malmos – Gammel Marbjergvej 11, 4000 Roskilde
Idverde Danmark og Malmos – en del af idverde
Med over 1000 medarbejdere og en årlig omsætning på mere end 1,3 mia. kroner er idverde førende aktør inden for anlæg og drift af landskaber og bynatur i hele Danmark. Idverde Danmark ejer flere datterselskaber, heriblandt ‘Malmos’ – en del af idverde, som er landets største anlægsgartnervirksomhed med fokus på nyanlæg. Malmos er anerkendt i bygge- og anlægsbranchen, særligt når det drejer sig om komplicerede, specialiserede og tidspressede opgaver, hvor der skal leveres høj kvalitet.
Idverde Danmark danner den fysiske ramme for dette arrangement på adressen Gammel Marbjergvej 11 i Roskilde, hvor de byder velkommen samt kort fortæller om virksomheden.
Ukrainekrigen fortsætter på 3. år – hvor ender vi henne?
Krigen bølger frem og tilbage, og senest har Ukraine vist fremgang i Kursk inde på russisk territorium, mens Rusland vinder frem i Donbas.
Orlogskaptajn Alexander With er militæranalytiker ved Center for Værnsfælles Operationer med speciale i konflikten mellem Rusland og Ukraine. Alexander giver os et særligt indblik og status i Ukrainekrigen.
Mange tænker, om krigen kan eskalere til andre områder i Europa, herunder om Rusland vil anvende atomvåben. Hvad er konsekvenserne, hvis dette sker?
Hvem sikrer vores kritiske infrastruktur – og hvordan?
Hvem forsvarer Midt- og Vestsjælland? Hvor sårbar er den lokale infrastruktur med tanke på lufthavnen, el-nettet, vandværker og internettet?
Oberstløjtnant Kristian Kirsch Bentsen, chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestsjælland, giver et indblik i den geografiske sikkerhedspolitiske ramme, og hvordan Forsvaret/Hjemmeværnet generelt tænker at løse denne opgave.
Hvad betyder lufthavnen og Roskilde som knudepunkt for Sjællands togtrafik?
PROGRAM
08.00-08.15: Ankomst og morgenmad
08.15-08.45: Velkomst og kort om idverde og Malmos
08.45-08.55: Kort om InterForce, v/ major Thomas Ludvigsen, militærrådgiver
08.55-09.55: Indlæg v/orlogskaptajn Alexander Malik Fleischer With, Forsvarsakademiet
09.55-10.00: Pause
10.00-11.00: Indlæg v/ chefen for Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestsjælland, oberstløjtnant Kristian Kirsch Bentsen
11.00: InterForce siger tak for i dag
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte InterForce Sjælland på mail sjaelland@interforce.dk eller på telefon: 72835008.
Ønsker du at være en del af et stærkt erhvervsnetværk? Bliv medlem af Erhvervsforum Roskilde her.
Tilmeld Erhvervsforum Roskildes nyhedsbrev og bliv opdateret på netværksmøder, workshops og vigtige nyheder for erhvervslivet : Tilmeld nyhedsbrev